Morgensang
Hver morgen starter vi skoledagen med fælles morgensamling for alle børn, ansatte og de forældre med flere, der måtte have mulighed. Morgensamlingen er en del af vores Grundtvig-Koldske tradition. Vi starter morgensamlingen med navneopråb og herefter synger vi en sang efterfulgt af Fadervor og to yderlige sange. Så kommer dagens meddelelser eller måske en lille fortælling. Morgensang er en vigtig fælles start på skoledagen, som vi vægter meget højt.
Efter morgensang starter det vi kalder for læsebånd i alle klasser.
Læsebånd
Hver morgen efter morgensang går børnene ind i deres klasser, hvor der så efterfølgende læses. Det kan være at øve i fælles læsebog, dialogisk oplæsning, parlæsning, stor-lille læsning, genrelæsning, frilæsning og meget mere. En hyggelig start på dagens undervisning, hvor både træning og børnenes indre motivation er i fokus. Herefter går dagens undervisning i gang. De 4 første dage i ugen er præget af traditionelle skolefag. Vores fredag formiddag kalder vi for blokdag. Her skal tænkes kreativt, praktisk, tværfagligt og gerne en tur udenfor. Lærerne laver her en fælles plan for undervisningen, der også kan ses under årsplaner.
Den daglige undervisning
På Ørding Friskole har vi mange gode tilgange til undervisningen. Vi har overskuelige klassekvotienter og dette giver mulighed for en hel unik tilgang til klasserne og børnenes læring. Hvert eneste undervisningslektion har sit eget værd og sit eget nu. Børnene har både fælles klassebæger-samt individuelle. Vi vægter den analoge tilgang-men i takt med at børnene bliver ældre, udnyttes ligeledes skolens mange stationære pc’er, de 15 tilgængelige bærbare pc’er samt de 15 IPads, som lærerne også kan til vælge at bruge i undervisningen.
Som billedet viser, får vi af og til fint besøg udefra. Billedet er fra et fysik- og kemishow, som blev udført at studerende fra Aahus Universitet.
Ti-pausen
Som titlen indikerer, så består de 30 minutter af en god, lang pausetid for børnene. Pausen foregår udenfor, hvor legen er i centrum. I pausen/slutningen af timen sørger vi for, at børnene får spist og drukket lidt. I aulaen står gratis frugt børnene kan tage som en del af skolepengene.
I pausen er Legepatruljen en aktiv del. 2-3 fra storeklassen står for nogle lege, som børnene gerne deltager i. Et godt tilbud.
Fordybelsen
Omkring frokosttid har vi et dagligt bånd, vi kalder for fordybelsen. I fordybelsen fra 11.20-12.20 skal børnene først spise færdigt, så leges der udenfor. Klokken 11.50 ringer vi ind og børnene finder vej til deres klasser og faste pladser. Her er der et dagligt skema for hvilket fag, de individuelt træner-samt hvilke voksne, der hjælper. En daglig dosis af en halvtime med ”lektier” på eget niveau er super fint-og hvor læreren er nem at få til at hjælpe og guide. Undervisningen slutter for 0.-1. klasse hver dag kl. 13.00 og for 2.-5. klasse 13.30. 6.-7. klasse har 3 dage til 14.15.
Skolen lokaler
Ørding Friskole har mange lækre faglokaler, der naturligt kan inddrages. Et fedt og inspirerende bibliotek, et biologilokale-med udgang til bålplads, snitteværksted, højbede samt udekøkken, et velindrettet skolekøkken, en kælder med mange muligheder for kreative opgaver, en rimelig stor gymnastiksal med mange faciliteter for børnene. Ligeledes har skolen et fuldstændigt fantastisk udeareal rundt omkring hele skolen. Der er gode legehjørner, ridderborg, skolegård med basket og klatretårn, svævebane, tipi, shelters, rutsjebane, volleybane, boldbane, jordhøj, træer, blomster og buske og store sandkasser, der snildt kan og bliver inddraget i børnenes daglige undervisning.