Skolefritidsordningen er et tilbud, der omfatter 0. kl. til og med 4. klasse. Vi har enkelte børn i 5. klasse som benytter sig af vores deltidstilbud på 10 timer og som derfor møder ind fx om morgenen. Ti timer kan fås for 550 kroner i måneden.
Læs mere om priser og tilmelding her:
Generel Info
Åbningstid: Fra kl. 06.00. til kl. 17.00. Fredag dog til 16. SFO er lukket to uger i sommerferien, men er åben i efterårs – og vinterferien efter forældrenes behov. Det er vigtigt, at der i god tid gives besked om behovet for pasning i forbindelse med morgenpasning og ferier. I forbindelse med andre højtider gives der besked fra SFO i god tid, så familierne kan nå at planlægge evt. pasning. SFO koster afhængigt af timer fra kr. 550 til 900 i 11 måneder (juli er betalingsfri). Der gives søskenderabat. Pr. 1. august reguleres priserne. Der gives kun søskenderabat for børn på fuld tid. Man kan altså ikke få rabat, hvis barnet fx kun er tilmeldt halvtids. Er man i tvivl, så spørg i SFO´en eller Hanne. Tidlig SFO / Detektiverne Hvert år starter de nye små skolebørn på Ørding Friskole allerede d. 1. april. Det vil sige, at de går i tidlig SFO fra 1. april til sommerferien.
Praktisk Info
Som så mange andre steder er der betaling i skolens SFO i juli måned. Prisen pr. dag er 75 kr. pr. barn. Der gives ikke søskenderabat. Pengene bedes indbetalt sammen med betalingen for skole og SFO i august måned. Husk at tilmelde jer i SFO’en, hvis I ønsker at benytte den i juli måned. Skolens SFO holder ferielukket to uger hver juli måned.
INDENFOR
SFOéns lokaler er lyse og venlige. Vi har også indenfor et meget kreativt, frit og
inspirerende miljø for børnene, der lægger op til at der leges og hygges på kryds og tværs og der serveres sundt og varieret mad til alle måltiderne som en del af prisen. Flere gange i ugen er det mad over bål.
Som en fordel ser vi også, at SFOéns lokaler ligger midt i skolen og derfor mødes SFOpersonale, lærere, forældre og børn også efter skoledagen er slut, hvilket giver mulighed for en mere sammenhængende dag for børnene. Ligeledes er vores SFO-personale også med nogle timer i skoletiden, så alt i alt trygge rammer for jeres børn.
SFOén har mulighed for at benytte Ørding Friskoles mange og fine faglokaler; gymnastiksalen, billedkunst, musik & skolekøkken. Vi deler også udearealer med Børnehuset, så muligheden for at mødes med de gamle kammerater og søskende i sandkassen er til stede samt få en hyggesnak med gamle, kendte voksne. Når muligt tager SFOen på små hyggelige udeture i nærområdet-men også til Nykøbing, diverse museer m.m. Gode
ideer/invitationer modtages gerne.
UDENFOR
Ørding Friskoles SFO er et velfungerende tilbud til skolebørnene. Vi prioriterer
nærværende voksne, gode oplevelser i fine rammer ude samt inde. Frisk luft og et aktivt udeliv er et must i SFOén. Vi har to hyggelige bålsteder samt to stabile skure med muligheder for at hamre, sømme, eksperimentere m.m. SFOén holder til udenfor HVER dag fra 13.00-15.15 og om sommeren lidt længere. Vi praler faktisk af at være en UDESFO. Der er altid et tilbud om forskellige aktiviteter, hvis man ikke har lyst at lege i sandkassen, bygge huler, spille basket i skolegården eller køre på nogle af skolens mange løbehjul og mooncars. UDESFOén summer af de mange temaer, der har været over de sidste par år. Fuglelivet, dinosaurer, cowboy og indianere, drømmelivet, robotter
m.m.
Udmeldelse
Hvis du udmelder dit barn af SFO’en, skal du huske at gøre det en måned i forvejen. Melder du dit barn ud fx d. 31/5, gælder din udmeldelse først fra d. 1/7. Du skal altså dermed betale indtil d. 1/7.
SFO Medarbejdere
Morten Svenningsen, Pædagogmedhjælper i SFO.
Morten er SFO/pædagogmedhjælper og også gerne handyman. Morten indtager gerne morgenSFO med en kop hjemmebrygget kaffe og er klar til at tage imod børnene. Morten er meget kreativ og bygger og makker med alle børnene. I sin fritid bygger Morten fine masker og hjælper også gerne med IT på skolen, hvilket også er en personlig interesse. Morten ses gerne med et smil på læben. Morten tegner gerne og er dygtig til det.
Sonja Jensen. Pædagogmedhjælper i SFO
Sonja har været ansat siden 2007 i SFOén som pædagogmedhjælper samt undervisningsassistent i skolen. Sonja nyder køkkenhaven, bållivet og naturen i UdeSFO’ en. Sonja kan ligeledes sætte børnene i gang med diverse kreative sysler og har altid overblikket. Sonja er skolens mest berejste. Hun tager af og til på tur ud i det blå og gerne til udlandet.
Thomas Kold, Lærer og Pædagogmedhjælper i SFO.
Thomas Kold. Lærer i matematik, natur/teknik, biologi, geografi og idræt. Fungerer herudover som støttepædagog, og er samtidigt ansat i SFOén, IT-ansvarlig på skolen. Har en BA i Teatervidenskab og Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet. Thomas er vores store Nørd. Han ved besked om alttt og børnene nyder at høre ham fortælle og undervise. Thomas bor på Hesterørodde, hvor haven, familien, kunst og et værksted nydes. Thomas er tillige en del af det lokale bryggeri. Thomas er ligeledes uddannet Fjordranger.
Frank Pedersen, Pædagogmedhjælper i SFO.
Frank kommer en eftermiddag i ugen og tryller. Han render rundt og leger frisk med alle SFO børn. Til dagligt bor Frank i Nykøbing.I sin fritid nyder Frank kæresten og børnene. Kan godt lide fodbold, god mad og god musik.
Karina Nygaard, tilkaldevikar i SFO.
Karina er ganske lokalkendt og har været tidligere elev på skolen. Nu er hun nyudklækket student og klar til nye udfordringer. Hun elsker at være kreativ med børn, spille spil og bare hygge og få børnene til at få en god eftermiddag.